Om Blue Ocean Media
Pressebureau, forlag, kommunikation og events
Startede i 2004 som et pressebureau, med freelance-produktion af artikler og medietjenester til bådpresse og maritime virksomheder i Danmark og Norge. I forbindelse med produktionen og udgivelsen af Sejlerbogen i 2011, kom der et forlag til, under samme paraply. Forlags-delen drives i samarbejde med fotograf Magne Klann, som har sin base i Norge.
Navnet er inspireret af ”Blue Ocean Strategy”. Den korte version er, at hvis man kan levere noget, som ingen anden leverer på helt samme måde, behøver man ikke bruge sin tid og energi på at slås med konkurrenter. Man kan i stedet bruge sin energi på udvikling og produktion. Man svømmer omkring i et blåt hav, i modsætning til det røde, blodfyldte farvand hvor konkurrenter æder hinanden.
Nu udgiver vi bøger i tre lande – bøger, ingen anden har lavet på samme måde - og er i gang med udvidelse til flere markeder. Der er også nye bog-projekter på vej, både i print og elektronisk form, samt formidling af trykopgaver, kommunikationstjenester - og stadig, som noget helt centralt, journalistik med en særlig vinkel. Aktiviteterne foregår i en form vi kalder projektbaseret produktion.